En personlig beretning – 5 dages mindfulness retreat i Norwood Massachusetts, USA
Jeg er lige landet på mit hotel i Boston efter 5 dages intensiv mindfulness træning ved Center for Mindfulness Umass Medical School.
Jeg har taget turen over Atlanten for at deltage i dette retreat, da jeg ønsker at blive klogere på Mindfulness-baseret stressreduktion og efteruddanne mig indenfor dette felt.
Dagene har på flere måder, end jeg har kunne forstille mig overgået samtlige af mine forventninger. Lige fra kvaliteten af undervisningen, engagementet fra lærerene og medkursisterne, fællesskabet, den amerikanske kultur og til mine personlige oplevelser, læring og udfordringer.
Jeg har været i gang fra kl. 7.00 om morgen til 19.00 om aftenen.
Når virkeligheden ikke matcher forstillingen og det er en god ting!
Dagene har på ingen måde levet op til mine forstillinger om, hvad jeg gik ind til. Det er jeg taknemmelig for.
Opholdet har været en god læring for mig om, hvordan de forestillinger som jeg har (vi alle har), er med til at skabe en historie, som jeg (vi) tager som virkeligheden og som på ingen måder er et match med den virkelighed, jeg blev mødt af. Nogle fordomme er også blevet manet i jorden. Jeg føler mig klogere og mere ydmyg.
Mødet med den amerikanske andedam som en ælling fra Danmark
Jeg mærker en taknemmelighed overfor de mennesker og den amerikanske kultur, som jeg har været en del af de sidste 6 dage.
Da Center for Mindfulness, som er grundlagt af Jon Kabat-Zinn, er internationalt anerkendt, havde jeg forventet en god håndfuld internationale deltagere. Jeg blev derfor overrasket over at opdage, at vi var 5, ud af 80 deltagere, som var hoppet på en flyver over Atlanten for at deltage. To italienere, to englændere og én dansker (mig).
Så at dumpe ned i den amerikanske andedam, som en ælling fra Danmark var ganske overvældende – og fascinerende. I danmark er vi vant til, at dét at være en del af gruppen. Ikke at skille os ud fra gruppen er trygt og en værdsat værdi, for ellers kan vi risikere at få et drag over nakken, til vi retter ind (Janteloven).
I USA er det omvendt. Det at være et unikt individ og skille sig ud med egne talenter, person og talegaver er en vigtig værdi i deres kultur. Jeg, med Jantelove i rygsækken, fik derfor lidt svedige håndflader, når to mikrofoner gik rundt i storgruppen flere gange dagligt efter hver meditationsøvelse med opfordring om at man ytrede sig.
Samtidig sad jeg med fascination og betragtede, hvordan de fleste rakte ud efter mikrofonen og beholdt den, når den nåede hen til dem. Jeg lyttede til disse så forskellige mennesker tale åbent og (tilsynladende) trygt om deres indre oplevelser foran hele gruppen. De gjorde sig sårbare, grinte og græd og delte både godt og svært med gruppen.
De talte – længe – når de fik mikrofonen i hånden. De talte i narrativer og reciterede digte. Jeg sad flere gange betaget og tænkte “hvordan gør de det?”. Det er stadig en læring, som jeg har foran mig.
Når nye udfordringer skaber udvikling
Mødet med den amerikanske kultur på tættest hold, har været lærerigt for mig. Det har denne gang været lærerigt for mig at søge udenfor danmarks trygge grænser. Jeg er bliver udfordret på nogle indre mønstre, som (tildels) er skabt af vores danske kultur og som ofte er ubevidste.
Det er sundt at komme i situationer, hvor jeg kan blive opmærksom på disse mønstre og spørge mig selv, om disse mønstre tjener mig godt, eller om de skal ændres?”.
Jeg begyndte min rejse over Atlanten af primært faglige grunde og faglig nysgerrighed. Jeg rejser hjem med rygsækken fuld af inspiration til personlig udvikling og faglig læring.
Jeg glæder mig til at fortsætte denne uddannelse til certificeret mindfulness træner og underviser ved Center for Mindfulness Umass og jeg glæder mig til at dele min læring med dig.
– Pas godt på dig selv –