Stress er en del af livet og ikke altid en let del af live. Vi kan nok alle huske tidspunkter, hvor vi har oplevet stress. Eller vi kender nogen, som har haft alvorlig stress. 

Det er svært at være stressramt. Men det er heller ikke nemt at være pårørende til en stressramt. Det er smerteligt at se én, som man elsker lide og have det svært. Man kan føle sig magtesløs over ikke at kunne “fjerne” smerten og gøre det bedre.

Denne artikel er skrevet til dig, som er pårørende til en stressramt. Jeg vil give dig mit bud på 8 tips til, hvad du kan være opmærksom på som pårørende til en stressramt. Jeg vil gøre opmærksom på, at det er generelle tips. Vi alle er forskellige og forskellige ting virker for forskellige mennesker, men hvis bare et par af  tipsene kan være til hjælp, så er det artiklen værd.

Eksempel:

For at jeg kan illustrere de følgende 8 tips til pårørende til en stressramt, så skriver jeg mine tips med udgangspunkt i et (fiktivt) par, Mads og Ulla, som er i deres 3o-er.Eksemplet er skrevet fra “toppen af hovedet”, så vær venlig at bære over med mig, hvis ikke du kan genkende dig og din partner i det skrevet. Dette er kun ét eksempel på, hvordan stress kommer til udtryk.

Mads har fået konstateret stress ved lægen for 2. gang i løbet af de sidste 5 år. Det var Ulla, som tog initiativ til, at han skulle gå til lægen. Han er nu blevet sygemeldt fra sit arbejde.

Mads ligge ofte på sofaen og hviler sig i løbet af dagen, da han føler sig udmattet. Mette vågner flere gange om natten ved, at han er urolig og vender og drejer sig i sengen. Hun har forsøgt at række ud efter ham for at give ham et kram eller ligge i ske. Det ender ofte med, at han hurtig trækker sig.

Ulla ved godt, at Mads kæmper for tiden. Hun genkender stress symptomerne fra sidst, hvor Mads var stresset. Mads siger ikke så meget om, hvordan han har det. Han vil ikke tale om følelser og vrisser nogen gange, når hun forsøger at tale med ham om de forandring, som hun mærker ved ham.

Hun vil gerne forkæle ham lidt ekstra, så hun laver flere af hans livretter. Hun forventer ikke den store ros , men hun håber da på lidt anerkendelse, som udebliver. De er inviteret i byen en lørdag aften sammen med 3 gode vennepar. I sidste øjeblik, mens Ulla lægger den sidste hånd på makeuppen, melder Mads ud, at han ikke har lyst til at tage med og bliver hjemme. Han siger, at hun må hilse dem fra ham, hvorefter han lægger sig ind på sofaen. Selv om hun er stadset ud i smart  kjole og har gjort sig umage med at se dejlig ud, så kommer der ingen kommentarer i den retning fra Mads. Ulla føler sig til tider ensom og magtesløs.

Hvad pokker kan Ulla gøre for at støtte Mads og samtidig passe på sig selv? Hvad ville du gøre?

Her er mine 8 tips til dig, som er pårørende til en stressramt

Genkend stress symptomerne

Som pårørende til en stressramt er det vigtigt at vide, hvordan din partner reagerer, når han er stresset. F.eks.:

• • Sover han anderledes,?
  • Spiser han mere / mindre?
  • Trækker han sig fysisk og følelsesmæssigt?
  • Har han kort lunte? eller reagerer han slet ikke?
  • Har han ofte hovedpine og maveproblemer?

(Læs mere: Hvad er 7 vigtige tegn på stress, som du bør være opmærksom på)

For at i kan kommunikerer og du kan støtte ham samt beherske trangen til at bide hovedet af ham, når han er i dårligt humør, så er det vigtigt at vide, hvad stress er og kende til stress symptomerne. Stress kan være hårdt for parforholdet og stress smitter. Det er derfor også vigtigt, at du tager vare på dig selv. Mere om det lige om lidt.

Mød din partner med medfølelse

Selv om det kan være svært. Prøv ikke at tage det personligt, hvis din partner trækker sig fysisk og følelsesmæssigt eller er irriteret og har kort lunte. Det er én af stressens mekanismer. Det kan give dig en følelse af ensomhed og en trang til også at trække dig. Måske behandle din partner på samme måde. Det  er en forståelig reaktion men desværre ikke en konstruktiv en. Det løser ikke noget at straffe din partner istedet for at støtte ham / hende.

Som skrevet længere oppe, så er det stressen, der taler og ikke din elskede. Når du kan mærke, at du får trang til at “give igen” af samme ske, så prøv først (hvis du er i stand til det) at træde et skridt tilbage. Dette gør, du kan tænke i stedet for at reagere. Eventuelt gå et andet sted hen i 5 minutter.

Hvis vi vender tilbage til vores fiktive par, Så forestiller jeg mig, at Ulla føler sig såret og ensom til tider. Umiddelbart forestiller jeg mig disse 2 mulige reaktioner fra Ulla:

1. • Ulla er såret og ensom og trækker sig fra Mads og tænker, at så kan han mærke, hvordan det føltes.
   • Ulla er såret og ensom. Da det er 2. gang at Mads er stresset, så genkender Ulla stress symptomerne. Hun ved, at det ikke er personlig ment, når Mads ikke komplementerer hende for hendes indsats i hjemmet. Eller når han trækker sig fra hende fysisk og følelsesmæssigt. Hun ved, at det er stressen som taler, når han vrisser. Hun genkender også fra sidst, at Mads ikke har overskud til ret meget aktuelt. At han bliver urimelig, når han er træt og ikke kan overskue tingene. Hun accepterer, at Mads siger fra og trækker sig fra det sociale, når det bliver for meget for ham. Ulla tager afsted alene til middagen med vennerne og får samtidig en aften alene, hvor hun ikke skal tage ekstra hensyn.

Det er ok at sætte grænser 

At sætte grænser er også at vise medfølelse. De fleste af os bliver skamfulde og ærgerlige, hvis vi har ladet vores dårlige humør gå ud over en anden og det ikke var berettiget. Så at sætte en grænse og lade din partner vide, at nu har han nået grænsen er også at drage omsorg for ham. Du skal også passe på dig. 

Jeg forestiller mig f.eks., at Ulla siger til Mads: “Jeg ved, at du er frustreret og at det er stressen der taler, men kan vi prøve at tale om det”. Du skal selvfølgelig bruge de formuleringer, som er naturlig for dig og din partner. 

Prioritere egenomsorg så du kan være stærk for din partner

Det er hårdt at være pårørende til en stressramt. Det er ok at tænke det og endda at sige det højt. Stress har det med at smitte. For at du kan undgå at blive stresset eller belastet, så er det vigtigt, at du tager god vare på dig selv.

(Læs mere her: Egenomsorg for pårørende)

Ulla har f.eks. orienteret sin nærmeste vennekreds om, at Mads desværre igen er stressramt. De er derfor opmærksomme på, at invitere hende på middag engang imellem. Både så hun får noget “Ulla tid”, kan tale om, hvad der fylder for hende og får ladt batterierne op. Hvis der går for længe imellem invitationerne fra vennerne, fordi de også er travle med deres liv, så arrangerer Ulla selv en tøseaften i byen med veninderne eller en hyggemiddag.

Spørg din partner om, hvad du kan gøre

Mange mennesker trækker sig ind i sig selv, når de føler sig stressede.  Som partner er det vigtigt ikke at gå ud fra, at du ved, hvordan han har det. Eller at han fortæller dig det.

Ulla kan prøve, at sige noget i retning af: “Jeg kan godt se, at du har det svært. Hvordan kan jeg hjælpe dig lige nu?”

Reflekterer, stil spørgsmål og lyt uden at dømme,

Det kan være en kunst at lytte til en andens smerte og ikke prøve at løse deres problemer. Men det er dét, som jeg her vil forslå dig.

Prøv om du kan lytte til, og anerkende, din partners bekymringer uden at løse problemerne for ham. Da du elsker din partner, så kan du føle dig magtesløs over, at du ikke kan fjerne hans smerte. Selvom det kan være fristende at løse hans problemer, så er den bedste hjælp nogen gange at give din partner et frirum, hvor han kan “lufte” sine bekymringer.

Udover at være en god lytter, så er det vigtigt at forsøge ikke at kontrollere, hvad der er den rigtige måde din partnere skal reagere på, men erkende, at vi alle er forskellige.

Anerkend at mænd og kvinder oplever stress forskelligt

Det leder mig over til, at der også er kønsforskelle i oplevelsen af stress. De kønsforskelle som jeg her vil nævne er generaliseret.

Det er vigtigt at overveje, om disse kønsforskelle kan tilbyde dig en forklaring på, hvis du oplever at være forvirret omkring, hvordan du bedst kan hjælpe din partner.

Flere forskningsresultater peger på, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på stress. Bl.a. på grund af 3 forskellige stresshormoner (kortisol, Epinephrine og Oxytocin). På grund af stigningen af oxytocin i samspil med f.eks. østrogen, så lægger kvinder større vægt på følelser og behovet for relationer. Mænd er derimod problemløserer og er mere fokuseret på aktiviteter og handlinger.

Når en kvinde er stresset, så vil hun generelt foretrække at modtage trøst og kærlighed i form af følelsesmæssig støtte og at blive omfavnet. En mand er derimod ofte mere åben for at modtage hjælp og trøst gennem adspredelse, der indebærer fysiske aktiviteter.

Ulla  prøver at lader det være op til Mads, om han vil tale om følelser. Hun prøver også, at respekterer hvis han ikke har lyst. De fleste gange lykkedes det hende. Da han er træt og har svært ved at aktivere sig selv, så har Ulla gjort det til en daglig vane, at de hver dag efter aftensmaden går en tur rundt om en lille sø, som de bor tæt ved. 

Hjælp din partner med at søge hjælp, hvis ikke han får det bedre efter et par uger.

Hvis din partners stresstilstand bliver værre og der ikke er nogen bedring inden for et par uger efter sygemelding, så kan han have brug for støtte til at søge yderligere hjælp. 

Det var Ulla, der tog initivativ til at bestille en tid ved lægen til Mads. Hun havde bemærket forandringer ved Mads, før han selv kunne erkende, at den var gal igen. Mads mente, at han bare lige skulle hen over en arbejdspukkel, men Ulla lagde mærke til, at hans humør, søvnproblemer og hovedpine blev værre. Hun gik derfor med ham til lægen. Sammen kunne de fortælle lægen, hvordan Mads har det. Lægen tog den faglige vurdering og anbefalede en sygemelding for at få ro på.

Du hverken kan eller skal fikse din partner

Stress er strid – for at sige det lige ud. Stress er kompliceret. Stress er ofte en stor smeltekeddel af mange forskellige belastninger, der er faldet for tæt på hinanden. Vejen ud af stress er, desværre, ofte ikke let, – men det kan lade sig gøre. Det lover jeg!

Der er bare én tricky ting. Det er, at stress ofte forandre en person (ikke på en dårlig måde!). Den stressramte vil fremover være mere følsom overfor stress og belastninger. Det betyder også, at når den stressramte skal på fode igen, så er det på “ukendt grund”. Vedkommende skal prøve af, hvor meget han kan holde til. Det er trial and error.

Jeg skriver dette for at sige til dig, som er pårørende, at der er ikke nogen måde, som du kan “fikse” din partner på eller fjerne hans problemer eller smerte. Du kan lindre din partners smerte med din empatiske tilstedeværelse, opmuntring og ved at passe godt på dig selv. Men det er i bund og grund kun ham, der kan afprøve, hvad han kan klare og hvor han skal lave justeringer.

Derfor hverken kan eller skal du fikse din partner.

Afsluttende bemærkninger

Som skrevet i indledningen, så er vi forskellige som mennesker og skal hjælpes på forskellig vis. Jeg kender ikke dig, som sidder og læser med her på siden, som hvis du sad i stolen overfor mig. Derfor kan jeg ikke tilrettelægge mine ord specifikt til dig og din situation, men jeg håber, at der var nogle af tipsene, som du kan bruge?

Jeg hører gerne fra dig, hvad du syntes.

– Pas godt på dig selv –