Er jeg normal – eller er der noget galt med mig?

af | jan 15, 2019 | Angst, Psykoterapi, Stress

“We vill never get back the life we wasted

trying to be normal”

Digt af Atticus

Er jeg normal – eller er der noget galt med mig?

Stiller du også dig selv dette spørgsmål? Og kan du nogen gange ligge vågen om natten og være opfyldt af tanker om, at der er noget galt med dig? Kan sådanne bekymrende tanker forhindre dig i at tage til en fest, en familiemiddag eller søge ind på lige præcis den uddannelse, som du ønsker?

Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg er blevet spurgt af min klient, om det vedkommende tænker, føler eller oplever er normalt? Eller hørt udsagn som “det er heller ikke normalt”. “Jeg vil bare gerne være lige så normal, eller almindelig, som de andre”. “Jeg vil bare gerne føre en normal hverdag”…. eller den klassiske… “der er noget galt med mig!”.

Jeg tror ikke, at der er ret mange, som undgår at spørge sig selv, og andre, om “de er normale” eller om der er noget galt med dem. Men hvis det spørgsmål er mere reglen end undtagelsen, så risikerer vi, at vores bekymring om hvorvidt vi er normale spænder ben for vores personlige udvikling. Vi kan ikke bevæge os fremad på vores egen sti, da vi bliver for optaget af andres sti.

Men hvem er egentlig normal?

Et ret godt svar på det spørgsmål kan være denne illustration:

Normal

Vi er alle unikke og vi skal ikke alle det samme. Vi har forskellig baggrunde og har bagage med os, som vi har samlet gennem livet. De fleste har en skør familiehistorier eller to bag sig. Hvem bestemmer, hvad der er normalt eller ej? Der er værdier i samfundet, som vi forsøger at følge så godt som muligt. Vi definerer os ud fra gruppens normer – herunder Janteloven. Vi har en ide om, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og forsøger at arbejde hen imod det.

Når det kommer til dig og dit følelsesliv og hvad der er rigtig og forkert for dig, – så du kan trives i DIT liv, hvem bestemmer så, hvad der er normalt? Eller hvad der er rigtig og forkert, – for det er vel egentlig det, man spørger sig selv og andre om.

I stedet for at spørge dig selv, hvorvidt det du tænker, føler og gør er normalt, så skal du måske i stedet for stille dig selv spørgsmål som “hvad ønsker jeg mig af livet? hvad er mine værdier, mine styrker og mine begrænsninger?”. “Hvilken person ønsker jeg at bevæge mig hen i mod at være?”. “Hvad giver mening for mig og for mit liv?”. “Hvad vil jeg gerne huskes for?”. “

Tro det eller ej, men oftere end du tror, er du faktisk ok, lige som du er lige nu. Med de tanker og følelser som du har.

Hvis bekymrende tanker og tvivl om, hvorvidt du er normal, bremser dig i at udfolde dit potentiale

Hvis du, trods egne og andres forsøg på at overbevise dig selv om det modsatte,  bliver ved med at have en lille stemmer, der hvisker dig i øret, at du bare ikke normal, så vil du sikkert have glæde af et terapiforløb. Du kan her arbejde hen imod at løfte de barrierer, der forhindre dig i at lytte til dig selv og bevæge dig ud af DIN vej. Finde frem til, hvem du er og hvad der betyder noget for dig og hvordan du kan stå ved dig selv, så du kan opfylde dine potentialer.

Dine tanker og dine følelser er DINE og du har dem af en grund. Om dine tanker og følelser er normale eller ej, er måske ikke det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv.

“You are enough, A thousand times enough”

Digt af Atticus

– Pas godt på dig selv –

signatur