FAQ om angst

af | jan 14, 2019 | Angst

Generelt om angst

Er angst og panikangst farligt?

Nej, det er det ikke. Det føltes bare farligt. Når vi reagerer på begyndende angst med “angst for angsten”, som om angst er farligt, så forstærkes angsten. Denne angst for angsten er bl.a., hvad jeg kan hjælpe med indledningsvis i behandlingen. Des mere du forstår om angst og din måde at forholde dig til den på, jo mindre angst bliver du for at få det.

Vil jeg blive sindsyg og vil jeg miste kontrollen?

At være psykotisk og at have angst er to meget forskellige lidelser. Du har en angstlidelse. Du føler dig sindsyg. Det er ikke ualmindeligt, når angstniveauet bliver højt, da man her får fornemmelsen af at være udenfor sin egen krop. Man kan få tanker, som er skrækkelige og som man bliver bange for at reagere på. Men, – tanker er ikke impulser. Tanker er bare tanker. Angstens natur er at få dig til at tro, at disse skrækkelige angstfulde tanker kommer til at ske. Man kan tænke om et højt angstniveu som en ændring af bevidsthedsniveauet, som får tanker til at føltes som forudsigelser.

Er smerterne i mit bryst ikke et tegn på en hjertelidelse?

Smerterne i dit bryst kommer fra muskulaturen i brystkassen og omkring dine ribben, som bliver spændte og stramme i perioder med et højt angstniveau. Smerterne fra intens angst er ikke indikation på at du har en alvorlig hjertelidelse eller er ved at få et hjerteanfald.

Hvorfor bliver jeg så ør i hovedet?

Det kommer af den måde, som du trækker vejret på. Når du bliver angst, så bliver du mere stakåndet og trækker vejret overfladisk. Du ånder mere ilt ind end du udskiller kuldioxid. Det giver en ubalance i blodet (som ikke er farlig). Det kan oftest reguleres med åndedrætsøvelser, som vi vil øve.

Hvorfor bliver mine hænder, fødder og læber følelsesløse?

Af samme årsag som ovenstående.Der opstår en ubalance i blodet, når du hyperventilerer. Dette er harmløse symptomer, som igen kan afhjælpes med åndedrætsøvelser. Du kan lære at trække vejret på en nåde, så disse symptomer bliver mindre intense.

Hvorfor ræser mit hjerte afsted?

Dette er en almindelig angstrektion i aktion, hvor kroppen forbereder sig på at kæmpe, flygte eller fryse. Det kommer af en kraftig stigning af adrenalin i din krop.

Hvorfor bliver jeg ved med at forstille mig at forfærdelige ting vil ske?

En af komponenterne i overhoved at mærke angst er, at din opmærksomhed er forankret i fremtiden. Jo mere du er i stand til at forblive i nutiden, her-og-nu, des mindre involvere du dig med angsten. Prøv at blive med tanker om “hvad er” og ikke katastrofetanker som “hvad nu hvis”. Kan du høre forskellen? En anden vigtig strategi til at abstrahere fra angst og blive i nutiden er at skifte opmærksomheden fra at tænke til at sanse. Du vil lære mere om dette i behandlingen.

Hvorfor hjælper det ikke, når jeg prøver at berolige mig selv?

Du fokuserer her på angsten og forsøger at undgå den, hvilket vedligeholder angsten. Det er en fuld forståelig vane, som du vil lære at ændre.

Om panikangst

Hvad er panikangst?

Panikangst er en “hjerte-kar workout”, som du ikke bad om. Det er angst for angsten som trigger kroppens alarmsystem, selv om der ingen fare er på færde.

Er jeg ved at blive skør?

Nej. Panikangst skaber mærkelige og angstprovokerende fornemmelser i kroppen, hvilket kan give dig tanker om, at du er ved at blive skør. Folk som har panikangst er ikke skøre eller på vej til at blive det.

Tager kroppen skade?

Nej. Panikangstanfald skader dig ikke, selv om det er meget ubehageligt. Panikangst gør ikke skad spå din krop og gør dig ikke syg. Det er kroppens alarmsystem, der komme med en falsk alarm, hvor den reagerer på en situation eller fornemmelse, som ikke er farlig.

Vil jeg besvime af panikangstanfald?

Nej, det er nærmere modsat. Et øget blodtryk beskytter dig imod at besvime. Du vil måske opleve at blive svimmel, men du vil sandsynligvis ikke besvime af at have et panikangstanfald.

Om socialangst

Hvorfor er jeg så bange for andre mennesker?

Det er ikke andre mennesker, som du er bange for, men den følelse af ydmygelse og skam, som du måtte få, hvis de dømmer dig, – eller hvis du tror, at de dømmer dig.

Hvorfor er jeg særligt bange for at spise på restaurant?

Angstniveauet i kroppen er måske højt. Du er måske opmærksom på, at dine hænder ryster en anelse. Din angst for at andre opdager dette og dømmer dig hårdt, kan gøre et restaurantbesøg til noget af en prøvelse.

Om generaliseret angst

Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at bekymre mig?

Du er plaget af mange “hvad nu hvis” tanker, som er forankret i fremtiden. Disse er bekymringer og eskalerer nogen gange til katastrofetanker.Du forsøger derfor at finde svar på spørgsmål, som der ofte ikke er et svar på. Du forsøger på denne måde at berolige dig selv om forhold, som ikke er til at forudsige. Disse strategier som du bruger giver tilbageslag og giver mere angst. Mere af det samme vil ikke hjælpe dig.

Hvad er der galt med mig, siden jeg ikke kan slappe af?

Du er sandsynligvis disponeret for at have en krop, som er sensitiv overfor angst og et sind, hvor bekymringer nemt kan komme til at sidde fast. At kæmpe imod disse dispositioner er ikke produktivt. Men der er måder at håndtere denne form for krop og sind på, som kan gøre en stor forskel for dig.

(Kilde: Psykolog Sally Winston, Baltimore, USA.)

-Pas godt på dig selv  –

signatur