Frygt, angst eller panik – kender du forskellen?

Frygt, angst og panik kan være svære at skelne imellem, da der er overlap imellem dem og de er forbundet. Lad os defor lige bruge 5 minutter på at se, hvordan du (i grove træk) kan skelne dem fra hinanden.

Når du føler frygt…

…så er du i kontakt med en del af dit liv, som du ikke kan (eller skal) flygte fra. Frygt er et af vores urinstinkter, som bliver vagt, når hjernen får besked om, at der er umiddelbar fare på færde. Det vil sige, at frygt er en naturlig og direkte rektion på alt, hvad der opfattes som en direkte trussel for din sikkerhed.

Det kan f.eks. være, at du går ned ad en mørk sti om aftenen og der kommer en bagfra og tager fat i dig. Måske vedkommende ikke har gode intentioner og du i dét øjeblik er udsat for en direkte trussel. Måske vedkommende er faret vild og vil spørge om vej og dermed er harmløs.

Når du står overfor noget, som hjernen tolker som direkte fare, så aktiverer frygt dit autonome nervesystem og hermed overlevelsesmekanismerne flygt, kæmp eller frys.

Når du føler dig truet, så sker der én ud af to ting.

1) Dit sympatiske nervesystem kickstartes i forventning om et overhængende behov for at forsvare dig selv eller flygte. Pupillerne udvides og hørelsen bliver skærpet, så du bedre kan vurdere situationen. For at mobilisere kroppen, så strømmer blodet væk fra huden ind mod organerne (du kan her opleve, at fingrene bliver kolde).

Eller

2) Dit parasympatiske nervesystem kickstartes og du går i freeze-mode. Dette sker når den primitive del af hjernen vurderer, at situationen er håbløs og det ikke vil hjælpe at flygte eller kæmpe. Blodtrykket og hjerterytmen falder for at spare på energien, til når der er brug for den. Dette kan opleves som, at du er lammet og ude af stand til at reagere.

Når du føler angst…

… så er du ofte fanget i et spindelvæv af bekymringer om mulige fremtidige trusler. Det kan f.eks. være, at du går ned ad en mørk sti om aftenen. Du bemærker, at du er mere anspændt og trækker vejret overfladisk. Tankerne strejfer muligheden for, at der står en på lur i mørket, som vil dig ondt. Du bliver mere anspændt og flere angstsymptomer kommer til. Angstfyldte tanker medfører ofte angstsymptomer og fysiske fornemmelser som eksempelvis muskelspændinger, kvalme, forstyrret søvn og ændring i appetit. Angst kan lede til panikangst, – især når tankerne kredser om “værste tilfælde” scenarier.

Mange gange kan angst opleves diffus. Du ved ikke helt, hvad det er, som du er angst for. Det kan også være, at du har været i en situation, hvor du har oplevet frygt og at frygten nu har sat sig som angst. Når frygt bliver til angst, så fortsætter de samme biologiske reaktioner (kæmp, flugt eller frys) uden den nødvendige fareudløser. Dette kan ske i forbindelse med en bestemt situation, som du tidligere har forbundet med frygt .

Angst kan komme til udtryk på mange måder. Nogle angstproblemer er ikke relateret til en bestemt trigger og angstfølelserne kan komme op tilsyneladende ude af det blå som panikanfald. I diagnoseverdenen har angst mange navne. Generaliseret angst, socialfobi, OCD, PTSD og panikangst for bare at nævne nogle få.

Når du føler panik…

… så er det som at få en allergisk reaktion på frygt og angst. Panik påvirker kroppen, tankerne og følelserne i en ekstrem grad og kan opleves som et voldsomt udbrud. Det er frygt og angst x 10. Hvis du har oplevet panikangst, så er det meget sandsynligt, at du har udviklet undgåelse af situationer og stimuli, som evt. kan trigge panikangst. Du er blevet angst for angsten.

En reminder til at slutte med

Det er vigtigt at nævne, at ingen af ​​disse problemer skal betragtes som psykiatriske diagnoser, medmindre de påvirker den daglige funktion væsentligt. Det vil f.eks. sige, at hvis du har en fobi overfor slanger, men ikke bor i et område, hvor slanger er til stede, vil behandling ikke være nødvendig. Hvis du oplever til tider at blive overstrømmet af angst, men kan beroligere dig selv, så angst ikke påvirker din livsførelse, så har du nok heller ikke behov for hjælp. Hvis du derimod føler, at angst styrer dit liv i større og større grad, så er det en god ide at søge hjælp. Der er ofte hjælp at få, så du kan leve et mere frit liv.

Hvis du ønsker at læse mere om angst og angstsymptomer, så kan du læse med her.

Hvad er angst og hvornår er angst en sygdom?

FAQ om angst

Top 10 pointer om angst

– Pas godt på dig selv –