Sårbarhed er din styrke og din drivkraft

af | apr 25, 2019 | Angst, Psykoterapi, Stress

Vulnerable

“There is strenght in vulnerability,

in facing your demons and knowing that

kindness is more important in spite of them.

To be vulnerable is to be brave”.

-Chrissie Pinney

Sårbarhed som din styrke

Brené Brown er en af de førende akademikere indenfor forskning i skam og sårbarhed i USA. Hun er aktuel på Netflix og har givet to TED talks omkring sine resultater og sine egne oplevelser med sårbarhed og skam. Resultaterne hun og hendes team er nået frem til peger blandt andet på vigtigheden af, at vi tør at være sårbare. Det er en styrke, som hjælper os i vores stræben efter at opnå vores mål samt i vores relationer til andre.

Jeg har ofte siddet med klienter, som skammer sig over deres sårbarhed. De lider under en facade, som de føler, at de er nødt til at sætte op, så ingen ser deres sårbarhed. Dette er synd, da sårbarhed er én af vores bedste og mest værdifulde styrker. Jeg har ofte talt med disse klienter om Brené Browns forskning og anbefalet dem at se disse to TED talks.

Skam går ofte hånd i hånd med sårbarhed

Mindes du mon en situation, hvor du er blevet overvældet af skam, efter at du har været i en situation, hvor du var sårbar? Det tror jeg, at de fleste af os gør. Hvis følelsen af skam derimod bliver så smertefuld, at du undgår situationer, hvor der er risiko for at blive konfronteret med følelsen, så er du ikke længere fri i dit liv. Her kan det måske være en god ide at søge hjælp. Du kan også prøve at starte med at se disse to TED talks. Eller endnu bedre se Brené Brown’s foredrag på Netflix. Den er nyere og up-to-date. Forhåbentlig kan disse bidrage til, at du får et mere positivt perspektiv på dét, at være sårbarhed og føle skam.

-Pas godt på dig selv-

signatur