Autisme, Asperger syndrom, Asperger profil eller Aspie???

af | apr 30, 2019 | Asperger syndrom

Er du også forvirret over de forskellige betegnelser, som beskriver Asperger syndrom? Herunder også begrebet Asperger syndrom? Det kan jeg godt forstå. Det har jeg også selv været i min tidlige læring indenfor emnet. Jeg vil i dette indlæg prøve at tydeliggøre de forskellige begreber og deres anvendelse. 

Jeg er ofte ambivalent, når der tales om diagnoser. Det er jeg også lige nu, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. En diagnose kan være gavnlig på mange måder, hvis den anvendes rigtig. Den kan også blive misforstået. Jeg er altid varsom med at stille en diagnose. Jeg vil helst tale med mennesket, og forstå det enkelte menneske, fremfor at tænke i kategorier og kasser. Når det kommer til at udrede for og forstå autisme og Asperger syndrom, giver det dog ofte god mening at stille en diagnose, hvis kriterierne for diagnosen er opfyldt. En diagnose udløser ofte forskellige støttemuligheder fra det offentlige.

Hvornår er der tale om en Asperger profil

Begrebet Asperger profil henvender sig først og fremmest til dem, som har mistanke om, at de har AS, men ikke har fået diagnosen. I andre sammenhænge anvendes begrebet i et forsøg på at være mere beskrivende og ikke så diagnosticerende og patologiserende som betegnelsen “syndrom”. Jeg kan selv godt lide betegnelse Asperger profil, når det er i et beskrivende øjemed.

Aspie

Som jeg forstår det, så er betegnelsen Aspie et “kælenavn” for Asperger syndrom, som primært anvendes af folk, der er diagnosticeret med Asperger syndrom. Betegnelsen er ikke-diagnosticerende (i klinisk øjemed) og bærer præg af at være beskrivende. 

Autisme eller Asperger syndrom?

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser i ICD-10 med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I den kommende ICD-11 ændres betegnelsen Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GU) til Autisme spektrum forstyrrelse (ASF).

Inden for autismespektret er der aktuelt fire diagnoser: Infantil autisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme og Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. Asperger syndrom betegnes som en “lettere” grad af autisme. Mennesker med autisme har svært ved at kommunikere med andre og har problemer med at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan de have vanskeligheder i almindelige sociale situationer. 

Mennesker med Aspergers syndrom er ofte normaltbegavede. De har ikke sproglige vanskeligheder, selvom deres sprog kan bære præg af en tendens til at udtrykke sig gammelklogt og formelt. Hvor autisme ofte opdages tidligt, så er barnet ofte 3 år eller ældre inden mistanken om Asperger syndrom opstår.

Revidering af diagnosemanualer: fra Gennemgribende udviklingsforstyrrelse til Autismespektrum forstyrrelse

De officielle psykiatriske diagnosemanualer DSM (USA) og ICD (Europa) har nettop gennemgået en revideringsproces. I de reviderede manualer erstattes overbegrebet Gennemgribende udviklingsforstyrrelse med begrebet Autismespektrum forstyrrelse. Sidstnævnte inddeles i sværhedsgrader. Dette for at illustrerer at Autisme og Aspergers spænder over et spektrum. Man går her bort fra kategori- og kassetænkningen, som man hidtil har benyttet.

For at eksemplificerer så ændres begrebet Asperger syndrom i DSM-5 til at hedde “Autisme spektrum forstyrrelse niveau 1 uden medfølgende intellektuelle og sproglige svækkelse”. Dette er et noget langt begreb, men de har ændret det for bl.a. at signalerer, at der er tale om et spektrum af sværhedsgrader indenfor autisme og ikke kategorier.

Den danske diagnosemanual ICD-11 er endnu ikke udkommet. Når jeg undersøger begrebet i den reviderede udgave, så er der her også tale om et spektrum, hvor kategoritænkningen er udgået. Den foreløbige definition i ICD-11 af Autismespektrumforstyrrelse lyder sådan her “ Autismespektrumforstyrrelse er karakteriseret af vedvarende underskud i evnen til at initiere og opretholde gensidig social interaktion og social kommunikation og af en række begrænsede, gentagne og ufleksible mønstre af adfærd og interesser”. Begrebet Asperger syndrom afløses af begrebet “6A02 Autisme spectrum forstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen forringelse af funktionelt sprog” [ICD-11 – Mortality and Morbidity Statistics]. Hvordan den endelige version er, må vi vente og se.

Disse begreber anvender jeg i min kliniske praksis

I min kliniske praksis vil jeg altid anvende den diagnosebetegnelse som fremgår af den seneste diagnosemanualen, hvis jeg altså anvender diagnose. Hvis det er hensigtsmæssigt med en diagnose og folk ønsker den, så er det den, som  jeg anvender i journal og rapporter.

Begrebet Asperger syndrom er det begreb, som den generelle befolkning kender bedst og forstår. Når man søger på internettet eller efter bøger, så er det også det begreb, man får flest informationer på. Når jeg skriver her på bloggen, er det fortsat dét begreb, som jeg vil anvende.

signatur