10 spørgsmål om Asperger syndrom

af | apr 17, 2019 | Asperger syndrom

Hvor almindeligt er det at have Asperger syndrom (AS)?

Ifølge NetDoktor ses Asperger syndrom (AS) hos 0,3 procent af børn og unge. De anslår at 4-6 gange så mange drenge som piger har AS. Om dette er et sandt billede af fordeligen, syntes jeg er svær at sige, da det ofte kan være sværere at spotte “aspie” pigerne end drengene. 

Er AS arveligt?

Forskningen tyder på, at AS til en vis grad er arveligt i første og andet led i familien. En forældre som også har AS har dog en enestående fordel, når barnet med AS har brug for hjælp. Den voksne kan sætte sig ind i barnet situation med empati og kan tilbyde hjælp og strategier, som de selv har erfaret hjælpsomme.

Er det dine forældres skyld, at du har AS?

Nej, Aspergers syndrom er ikke forårsaget af følelsesmæssige traumer, omsorgssvigt eller at man ikke har kunnet elske sit barn. Videnskabelige undersøgelser har tydeligt vist, at AS er en udviklingsforstyrrelse på grund af en dysfunktion af specifikke strukturer og systemer i hjernen. Den australske psykolog Tony Atwood fremhæver 3 mulige årsager til autisme. Disse er genetiske faktorer, uheldige begivenheder under fødsel eller infektion under graviditet eller i den tidlige spædbarnsalder, som kan påvirke hjernen.

Hvad er forskellen på autisme og AS?

Der findes flere former for autisme. Derfor taler man om autisme som en spektrumtilstand. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser i ICD-10 med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I den kommende ICD-11 ændres betegnelsen Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GU) til Autisme spektrum forstyrrelse (ASF).

Inden for autismespektret er der aktuelt fire diagnoser: Infantil autisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme og Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. Asperger syndrom betegnes som en “lettere” grad af autisme. Mennesker med autisme har svært ved at kommunikere med andre og har problemer med at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan de have vanskeligheder i almindelige sociale situationer. Mennesker med Aspergers syndrom er ofte normaltbegavede. De har ikke sproglige vanskeligheder, selvom deres sprog kan bære præg af en tendens til at udtrykke sig gammelklogt og formelt. Hvor autisme ofte opdages tidligt, så er barnet ofte 3 år eller ældre inden mistanken om Asperger syndrom opstår.

Kommer AS til udtryk forskelligt hos mænd og kvinder?

Ofte ja. Min egen erfaring i mødet med mennesker med AS er, at mænd er tættere på det klassiske billede af en Asperger profil, hvor kvinder kan være sværere at spotte. Deres (og pårørendes) redegørelse for opvæksten peger på, at hvor teenagedrengen kan fremkomme en smule “sær”, vil teenagepigen fremstå mere umoden end sine jævnaldrende. Pigernes særinteresse er måske ikke så påfaldende som drengenes. Drengene kan nogen gange forekomme urolige og forstyrrende i skolen, hvor pigerne bliver det “usynlige” barn i klassen, som fortaber sig i sin egen forestillingsverden.  

Indenfor social adfærd og formåen er pigerne bedre til at “efterabe” de andres adfærd og blender mere ind. Fælles for begge køn er, at de møder vanskeligheder i teenageårene, hvor den sociale relation udbygges til ikke primært at handle om leg og aktiviteter men mere til at handle om fortrolighed, relationer og intimitet. 

Kan jeg blive “kureret” for AS eller få behandling?

Du kan ikke blive kureret for AS, da det er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og en måde som din hjerne er wiret på. Indenfor de seneste 10 år, er der dog studier som peger henimod, at omkring 10 % af personer, som opfyldte AS diagnosen som barn ikke længere opfylder kriterierne til en AS diagnose som voksen.

Du kan få behandling ligesom alle andre. Umiddelbart er der ingen medicinsk behandling, som lindre AS. Psykoterapi kan have en god effekt, hvis din behandler har god viden om og erfaring med behandling af personer med AS. Dette er vigtigt, da du har brug for at blive forstået og hjulpet ud fra, hvordan du forstår verden og bearbejder indtryk. Du kan bl.a. få hjælp til at håndtering af angst, dine relationer til andre og til at navigere bedre i verden. 

Skal jeg fortælle andre om, at jeg har fået diagnosen AS?

Det er meget individuelt, om det giver mening for det enkelte individ med AS at informere sine omgivelser. Nogen er meget åben omkring det at have AS, hvor andre er mere private. Som udgangspunkt er det en god idé at informere dine nærmeste, da de måske godt ved, at du fungerer anderledes men ikke ved hvorfor. At de får den viden kan være hjælpsomt for både dem og dig. Nogen gange er det en god idé at arbejdspladsen får det af vide. Dette så der kan tages de rette hensyn til dig. Måske du har brug for at få et roligt kontor eller blive skånet for unødige møder mv. Det kan ofte være en god idé at samarbejde med kommunen, da der kan være offentlige støttemuligheder, som er gavnlige for dig.

Om du skal informere venner og bekendte, er kun op til dig at afgøre, men du kan måske have brug for hjælp til at træffe beslutningen. Derudover hvordan du kan fortælle det. Der er mange måder, som man kan formidle det på. Du behøver ikke at sige “jeg har Asperger syndrom”. Måske nogle folk (af uvidenhed) vil misforstå. Hvis det er en arbejdsrelation, kan du evt. sige “jeg er god til at fordybe mig i detaljer og øver mig lige nu i også at være nærværende”. Der kan være mange måder at formidle det på, så du øger dine muligheder for et rigere samspil med dine omgivelser. 

Er der større sandsynlighed for at personen bliver deprimeret eller får angst?

Studier har vist, at voksne med AS har en højere risiko for at udvikle en depression. Der er op til 15 procent risiko for depression hos en voksen med AS. Angst er en almindelig følgesvend til det at have autisme eller AS. Hos nogen fornemmes angsten konstant. Craig R. Evans har foretaget et studie blandt 322 voksne med AS om hvilke problemer, de hyppigt oplever i deres liv. Angst blev rated som det problem, som flest kæmpede med – hele 98% svarede at angst er problematisk for dem.

Kan man få et tilfredsstillende liv med AS?

Ja, bestemt! Det er individuelt, hvad der er et tilfredsstillende liv for den enkelte. Det er din opgave til en start at finde ud af, hvad der har værdi for dig, hvis ikke du allerede ved det.

Jeg har i andre indlæg f.eks. nævnt Tempel Grandin, som er en voksen kvinde med AS. Hun har været en forgangskvinde i udbredelsen af, hvordan det er at leve med AS. Hun har kæmpet meget med angst. Sociale situationer og intime relationer er ét af de elementer, som kan give høj angst for hende. Hun har derfor valgt at leve et liv i cølibat. Det reducerer hendes angst ikke at skulle forholde sig til en intim relation. Selv om det virker som et voldsomt afkald for mange, så er det et valg, som hun har truffet. Et valg der afspejler, hvad der giver hende muligheden for at leve et tilfredsstillende liv. Som jeg læser hendes bøger, så er et tilfredsstillende liv for hende bl.a. at nedsætte angstniveauet ved f.eks. at leve i cølibat, have andre nære relationer, udbrede viden om AS og dygtiggørelse af egne evner inden for hendes fag.

Gad vide hvad der er meningsfuldt for dig og hvad der vil give dig livskvalitet?

Hvilke 10 problemer kæmper voksne med AS oftest med?

Ifølge ovenstående studie af Craig R. Evans, så kæmper flest voksne med AS med følgende problemer:

  • Angst
  • Dårligt selvværd
  • Håndtering af forandringer
  • At leve med nedsmeltninger
  • Depression
  • Sensitive sanser
  • At skabe og beholde netværk
  • At forstå, og få succes med, dating, intimitet, sex og ægteskab
  • At forstå og udtrykke følelser
  • At få og beholde et job

Dette er alle problemstillinger, som du kan få hjælp til at håndtere.

Kilder:
Atwood, T., Evans, C. R. & Lesko, A. (2014): Been there. Done that. Try this!

Atwood, T. (2015): The complete guide to Asperger’s syndrome. 

Wing, L. (1997) Det autistiske spektrum.

Autisme hangout. www.autismhangout,.dk 

Netdoktor

-Pas godt på dig selv –

signatur