Hvad er stress?
Hvad er stress (og kan der skrives mere om stress)?
Det jeg med denne artikel kan tilbyde dig er viden om og erfaring med, hvordan man forebygger stress og hvordan stress behandles.
Hvis ikke du har downloaded min gratis 4 ugers stress detox, så kan du hente den her.
For at lede op til Stress detox guiden, så vil jeg her kort beskrive:
- Hvad er stress
- Disse symptomer skal du være opmærksom på.
- Hvornår er stress farlig?
- Hvornår er det tid til at handle på, at du er stresset?
- Hvorfor skal du tage stress alvorligt?
Hvad er stress?
Stress er en tilstand man befinder sig i, når ens krop og psyke belastes mere end normalt. Når vores egne og andres krav og forventninger til os overstiger vores ressourcer, så er vi i fare for at udvikle stress.
Ganske kort – hvad sker der så indeni dig, når du oplever stress?
Dit nervesystem styres af din hjerne. Stress udspringer fra den del af nervesystemet, som hedder det autononome nervesystem og som er selvregulerende. Det vil sige, at det er udenfor din kontrol. Det autonome nervesystem består af et sympatisk og parasympatisk system.
- Det sympatiske nervesystem forbereder dig til kamp eller flugt, hvilket er hensigtsmæssig i situationer, hvor du er truet.
- Det parasympatiske nervesystem forbereder kroppen på at slappe af. Det aktiveres bl.a. når du spiser, hviler eller sover.
Når du er stresset, så er er en ubalance i det autonome nervesystem, hvor det sympatiske nervesystem ofte overbelastet. Stressbehandling sigter derfor altid imod at aktivere det sympatiske nervesystem så lidt som muligt. Man vil derimod se på aktiviteter og ændringer i hverdagen, som aktiverer dit parasympatiske nervesystem. Hensigten med dette er at skabe en bedre balance i dit nervesystemet. Dermed vil du også opleve dig mindre stresset og blive bedre rustet til at klare dagligdagens udfordringer.
Dette skift fra et overaktiveret sympatisk nervesystem til et nervesystem i balance kræver, at du stimulerer det parasympatiske nervesystem. Dette vil kræve nogle forandringer i din hverdag, så du prioriterer, at du tager bedre vare på dig selv og bruger mere tid på aktiviteter, som kan kickstarte det parasympatiske nervesystem.
Hvis du ønsker inspiration til dette, så følg med i min 4 ugers stress detox, hvor jeg bl.a. kommer med anbefalinger til, hvordan du kan gribe det an.
Men, – allerførst, hvad er det for stresssymptomer, som du skal være opmærksom på? Jeg har opdelt symptomerne i 4 kategorier.
Disse symptomer skal du være opmærksom på
Hvornår er det tid til at handle på, at du er stresset?
Det er individuelt, hvor meget stress vi hver især kan være under, før det begynder at påvirke vores livskvalitet. Det hænger bl.a. sammen med, hvor følsomme vi er overfor oplevelsen af press og krav. Det betyder også noget, om det er første gang, du oplever at blive stresset eller om du har været stresset tidligere i livet. Hvis du først én gang har oplevet et stresssammenbrud, så vil du opdage, at du derefter er mere sårbar overfor press, krav og forandringer i livet, som kan fører til et nyt stress sammenbrud, hvis ikke du er forsigtigt. Hvordan kan du så være forsigtigt og forebygge et stress sammenbrud?
For at forklare dette, så må jeg lige tage en kort afstikker.
Når jeg møder mennesker i min klinik, som har panikangst og skal lære at håndtere et angstanfald, så taler jeg altid om angst som et trafiklys. Når du har angst på et niveau, hvor det ikke har betydning for dét, som du er i gang med så fortsæt bare. Du har grønt lyd. Hvis angstniveauet stiger og du begynder at have svært ved at være tilstede i dét, som du laver, fordi tankerne kredser omkring den angst, du mærker i kroppen, så er det tid til at sænke farten og bremse op.Du kan stadig nå at handle. Du har fået gul lys. Hvis angstniveauet først når op i det røde felt, så har du ikke andre muligheder end at ride angsten af. Det varer typisk et par minutter ved et panikangstanfald.
Når du har stress, så gælder samme princip – dog med modifikationer til sidst.
Lad os prøve at tænke om stress som et trafiklys
Grønt lys: Det er ikke alt stress som er skadeligt for dig. Når du skal præstere på uddannelsen eller på arbejde, til eksamen eller give en præsentation, så stiger dit adrenalinniveau, ligesom når du er stresset. Det er kroppens måde at gøre sig klar til, at du kan præstere. Her har du grønt lys.
Gul lys: Hvis det er første gang, at du er stresset, så er det ikke sikkert, at du er opmærksom på stresssymptomerne i begyndelsen. De vil ofte være fysiske, som hovedpine og kropslige spændinger. Hvis stresssymptomerne varer ved eller kommer hyppigt, så er det tid til at sænke farten og eventuelt indlægge pauser i din hverdag eller foretage ændringer, så du tager noget press af. Du har nu fået gult lys.
Rød lys: Du har ikke været opmærksom på, at du har fået gult lys eller du har ignoreret det. Du har nu fået svært ved at sove, hukommelsen svigter og du har svært at koncentrere dig. Derudover bemærker du måske (eller har fået af vide), at du har en kort lunte eller har let til tårer. Du begynder måske at tænke mere negativt om dig selv eller andre og har nedsat lyst til at være social eller intim. Du har nu fået rød lys og du skal stoppe op!
Hvis du fortsætter, så er du i høj risiko for et stress sammenbrud og så tager det lang tid at komme på benene igen.
Jeg håber, at trafiklyset kan være med til at hjælpe dig til at kunne forebygge stress og forhindre et stress sammenbrud. Det er SÅ vigtigt, at lære at forebygge stress. Lad mig fortælle dig hvorfor.
Hvorfor skal du tage stress alvorligt?
Du skal tage stress alvorligt af mange grunde. Jeg nævner her de 3 vigtigste.
- Langvarig stress øger dødeligheden. Langvarig stress øger risikoen for åreforkalkning, blodpropdannelse, nedsat immunforsvar og for højt blodsukker. Dit fysiske helbred er i fare.
- Hvis du først har et stress sammenbrud, så tager det lang tid at komme ovenpå. Der er ikke noget quick-fix. Det er både din krop og din hjerne som er blevet overbelastet og som skal have tid og ro til at restituere.
- Har du først haft ét stress sammenbrud, så er dit nervesystem blevet ekstra følsom overfor stress påvirkninger. Du skal derfor fremover altid være opmærksom på ikke at være stresset igennem længere tid. For hvert stress sammenbrud du oplever, jo sværere er det at komme på fode igen. Det kan godt lade sig gøre. Det ved jeg, men det tager længere tid og kræver ekstra ro.
– Pas godt på dig selv –