Er du ramt af udbrændthed?

af | jul 19, 2019 | Stress

Der er kommet større fokus på udbrændthed. Det er rigtig godt. For ifølge Stressforeningen så føler 500.000 danskere sig udbrændte på jobbet pga. stress. 35.000 danskere er sygemeldt pga et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i stress, udbrændthed, depression mv. Hver femte der er sygemeldt med stress risikerer at miste sit job. Derudover så forårsager ubehandlet stress over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Det er vildt skræmmende tal! Syntes du ikke? Stress og udbrændthed har store konsekvenser. Derfor tænker jeg, at jeg vil lave en kort serie af artikler med oplysninger om udbrændthed, med følgende fokus:

 1: Er du ramt af udbrændthed? 

 2: Udbrændthed – hvad gør jeg?

 3: Forebyg udbrændthed på disse 5 enkle måder

Jeg har tidligere skrevet om stress. Hvis du er i tvivl, om du har stress, så kan du læse med her om hvilke tegn, du skal være opmærksom på.

Hvad er udbrændthed?

Udtrykket “udbrændthed” er et relativt nyt begreb, der først blev introduceret i 1974 af Herbert Freudenberger i sin bog Burnout: High Cost of High Achievement. Han definerede oprindeligt udbrændthed som “fraværet af motivation eller incitament, – især hvor ens hengivenhed til en årsag eller et forhold ikke giver de ønskede resultater.”

Når udbrændthed f.eks. opstår i forbindelse med arbejde, så er det en reaktion på langvarig eller kronisk arbejdsstress. Tilstanden er karakteriseret ved tre hovedelementer: udmattelse, kynisme (mindre engagement på jobbet) og følelsen af nedsat faglig evne.

Sagt på en anden måde. Hvis du over en længere periode føler dig konstant udmattet, ikke orker at gå på arbejde, føler dig kold over for kollegaer, ledelse og arbejdsopgaver og har sværere ved at koncentrerer dig, så er det et stort rødt flag. Det er tid til at stoppe op.

Hvem rammes af udbrændthed?

Længe har udbrændthed særligt været sat i forbindelse med mennesker som arbejder indenfor sundhedsvæsnet. De mennesker, som er i forhøjet risiko for udbrændthed, arbejder i et fag, hvor de drager omsorg for svært syge mennesker samtidig med at de arbejder under stort press.

Men nu bruges begrebet udbrændthed også i forhold til mennesker, som f.eks. har levet i et opslidende parforhold igennem lang tid, eller som har taget vare på en kronisk syg familiemedlem igennem en længere periode.

Hvad er forskellen på stress og udbrændthed?

Stress indebærer for meget pres som overstiger, hvad du har kapacitet til at håndtere. Der kræves for meget af dig. Men stressede mennesker kan stadig forestille sig, at hvis de bare kan få alt under kontrol, så vil de få det bedre.

Udbrændthed er et resultat af langvarig stress, men det er ikke det samme som for meget stress. Det handler derimod om, at du har været stresset så længe, at du er nået et punkt, hvor du føler dig tom og psykisk udmattet. Du mangler motivation og har svært ved at drage omsorg for andre og for dig selv.

Hvis du er ramt af udbrændthed, så er det ikke ualmindeligt, at du ofte får tanker om, at du ikke ser noget håb om positiv forandring af din situation. Hvis overdreven stress føles som om, at du drukner i ansvar, så er udbrændthed en følelse af at blive  tømt for ressourcer og energi.

Mens du normalt er opmærksom på at være under en masse pres og er stresset, så mærker du ikke altid, når du er krydset grænsen til udbrændthed. Derfor har jeg lavet denne lille oversigt over forskellen på stress og udbrændthed. Efterfølgende en oversigt over symptomer, som det er værd at kende til.

Forhåbentlig denne artikel kan hjælpe dig til bedre at spotte, hvis du bevæger dig ind i en tilstand af udbrændthed og forhåbentlig du kan forebygge at det sker.

Stress vs udbrændthed

Udbrændthed er en svær livssituation at være i. Derfor er det vigtig at forebygge udbrændthed. Så hvilke symptomer skal du mere være opmærksom på?

Tegn og symptomer du bør kende

Hvis du desværre kan genkende dig selv i ovenstående, så vil jeg fortælle dig, at du er ikke alene!

Det er ikke en kronisk tilstand, men den er meget smertelig og for at få det bedre, er det nødvendigt, at du tager god vare på dig selv. Søg støtte ved familie, venner og evt. din arbejdsplads. Måske du også har brug for at søge professionel hjælp. Det er der ingen skam i. Der er hjælp at få.

– Pas godt på dig selv –

Gratis guide til 4 ugers stress “detox”

Egenomsorg for dig som er stresset eller depressionsramt

signatur